Der er næsten ingen grænser for hvad man kan foretage sig i Peñiscola og omegn. Men det oplagte er, at tage en gåtur rundt i naturparken, eller en bytur i den gamle bydel og borg. Der er ligeledes rig mulighed for at køre på Mountainbike på bjergvejene eller dykke i det glasklare vand, ligesom afslapning og solbadning på de mere en 8 km strand samt i de mange små calas...
Det gamle slot og bydelen omkring, ligger som en halvø ud i middelhavet. Slottet eller borgen blev opført af Papa Luna en italiens pave, der den gang var bosiddende i Spanien. Slottet er blevet brugt til utallige filmindspilninger, bl.a. er flere scener fra Games of Thrones blevet optaget her.
Byen omkring slottet er karakteriseret af de mange små og hyggelige gader, fyldt med butikker og restauranter. Her kan man sagtens få en formiddag eller eftermiddag til at gå, med en frokost, middag eller bare en kop dejlig espresso
BADEFERIE
Peñiscola har adskillige strande og calas, små klippebugte/strande langs naturparken. Hovedstranden ved byen er ca. 6 km. lang, med tilhørende strandpromenade, der om sommeren summer af aktivitet.
Der er således rig mulighed for at få en dukkert, med eller uden sand imellem tæerne...
Alternativet hertil er en rolig svømmetur i den private swimmingpool, der hører til ejendommen...
DET PERFEKTE STED TIL DIN NÆSTE FERIE
Uanset om du vil ligge på stranden og dyrke solen, på aktiv ferie med lange vandreture eller dyrke kultur og gastronomi, er Peñiscola en oplagt mulighed for at opdage en del af det mindre kendte og lokale Spanien. Desuden ligger Peñiscola kun ca. 1½ times kørsel fra Valencia, der af Lonely Planet er udråbt til en af de mest oversete turistperler...
I Naturparken Sierra de Irta, er der mange muligheder for at køre MTB ture rundt i bjergkæden. Der er desuden rig mulighed for at køre landevejscykel, men der skal men sætteretningen ind i landet, ad de små asfalterede veje.
Naturparken Sierra de Irta, giver rig mulighed for gå- og vandreture. Der er adskillige bjergveje, man kan følge, men også desiderede vandreruter, der efter spanske normer er rimeligt godt afmærkede med skilte samt mærker ude i terrænet. Den længste markerede rute er ca. 25 km. lang, men man kan også tage nogle kortere og mere intense ruter, hvor godt fodtøj er påkrævet.
Der er adskillige muligheder for at gå på restauranter og med alle typer mad. Men man du skal som minimum prøve at spise på El Mandarin, hvor du fra terrassen på 1. sal har udsigt til slottet "Papa Luna".
I byen kan man spise alt fra fisk, traditionel spansk tapas og paelle men man kan selvfølgelig også få en pizza og en burger eller et godt stykke oksekød.
På en varm sommeraften efter en sen middag, som typisk er fra kl. 21-23, er det oplagt at gå en tur i vandkanten langs den kilometerlange strand. Et forslag kunne være at tage selve promenaden mod nord i retning af Benicarló, hvor du kan kigge på gadesælgernes store udvalg, herefter tage den tilbage mod syd i bare fødder, mens man nyder udsigten af det oplyste slot.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes